Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frijoles med ris og burrito med portobello og majs-avocadosalsa

Frijoles med ris og burrito med portobello og majs-avocadosalsa

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion sorte bønner (iblødsat dagen før)
  • 1 pose brune jasminris (gem halvdelen af de kogte ris til dag 4)
  • 1 bakke datterino-tomater
  • 1 luesia-peberfrugt
  • ½ rød chili
  • 1 forårsløg
  • 1 avocado
  • ½ lime
  • 1 pose bladbeder
  • resten af løgene
  • 1 bundt oregano
  • ½ grøn chili
  • 2 fuldkornswraps

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Sæt vand over til ris, og pil løg og hvidløg.

Bønner
Skyl de sorte bønner og kom dem i en gryde med frisk vand, der lige dækker. Tilsæt 1/3 løg og kog løg og bønner helt møre uden låg i 15-20 minutter. Læg låget på gryden og kog videre i ca. 45 minutter. Bønnerne skal være helt møre og kogevandet tyknet.

Brune ris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over i 1 liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter og smag til med salt inden servering. Gem halvdelen af de kogte ris på køl til dag 4. 

Salsa
Skyl tomater, peberfrugt, rød chili og forårsløg. Skær halvdelen af tomaterne i kvarte, peberfrugt i små tern og forårsløg i tynde ringe (gem lidt grøn top til drys), og kom det i en skål. Hak chilien fint. Skær kernerne af majskolben og skær avocadokødet i små tern. Vend majs og avocado i tomatblandingen og smag til med limesaft, salt, peber og rød chili.

Burritofyld
Rens svampene for evt. jord. Skyl bladbederne, afdryp og hak dem groft. Skær resten af tomaterne i tern. Hak 2/3 løg og hvidløg, og tag halvdelen fra til frijoles.  

Frijoles
Skyl oregano og grøn chili. Hak oregano groft og den grønne chili fint. Sæt en stor pande over varmen og tilsæt olivenolie. Sauter løg og hvidløg klare og krydr med salt, peber, halvdelen af oreganoen og grøn chili. Dræn bønnerne, men gem kogevandet. Kom bønnerne på panden med løg og krydderier og steg kort. Hæld kogevand på til du opnår en cremet konsistens med både hele og udkogte bønner. Smag til med oregano, salt og chili.

Burritos
Steg svampene gyldne i olivenolie og tilsæt løg og hvidløg. Steg dem klare. Vend bladbederne i og lad dem falde sammen. Vend tomater i og smag til med salt, peber og oregano.

Lun wrapsene på en tør pande. 

Servering
Fyld wrapsene med svampe og bladbeder, fold sammen og server med frijoles (drysset med fintsnittet forårsløgstop), kogte ris og salsa.

-