Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frittata med nye kartofler, chili og cheddarost, samt lun topping

Frittata med nye kartofler, chili og cheddarost, samt lun topping

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • mælk eller vand
  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Grøntsager
Pil 1 løg og 2 fed hvidløg og skær dem i smalle både. Skrub kartoflerne og skær dem i mindre tern. Hak chili fint. Tænd ovnen på 200 grader.

Frittata
Varm en pande, der kan gå i ovnen, op med lidt olivenolie. Steg de nye kartofler gyldne og møre på panden i ca. 10 minutter. Tilsæt løg og hvidløg og steg dem møre og bløde. Drys lidt chili over og steg et par minutter. Krydr med salt og sort peber.

Rør æggene med lidt mælk/vand, salt og peber og hæld det over kartofler og løg. Ryst panden og fordel revet ost over. Sæt frittaten i ovnen og bag den fast og let gylden i ca. 20 minutter.

Ristede squash og tomater
Skyl squash, tomater og rucola. Skær tomaterne i smalle både og squash i halvmåner. 
Varm en pande op med lidt olivenolie og rist squashstykkerne gyldne. Vend tomaterne i og lad dem lige blive varme. Smag til med salt, peber og citronsaft. Vend rucola i lige inden servering.

Servering
Servér den varme frittata toppet med ristede squash, tomater og rucola. Hæld tomatrelish i en lille skål og servér ved siden af. 

-