Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Okonomiyaki med rissalat og hoisinsauce

Okonomiyaki med rissalat og hoisinsauce

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • havsalt og sort peber
  • ristet sesamolie
  • mel
  • mayonnaise
  • riseddike

Sådan gør du

Tag risene ud af køleskabet og lad dem temperere. 

Okonomiyaki-dej
Rør 1½ dl mel, et nip salt og 1-1½ dl vand sammen til en tyk dej. Rør evt. mere mel i. Skyl spidskål og ramsløg. Snit spidskålen og halvdelen af ramsløgene i tynde strimler, og læg dem til side til okonomiyakierne. 

Rissalat
Skyl eller skur grøntsagerne og afdryp. Pil hvidløget og skræl agurkerne. Snit gulerødder, glaskål og agurker i tændstiktynde stave. 

Rør en dressing af citronsaft, 1 fed presset hvidløg, hoisinsauce og 2-3 spsk. olie, gerne ristet sesamolie. Vend halvdelen af dressingen med ris samt de snittede grøntsager. Snit resten af ramsløgene fint og skær chili i tynde ringe. Anret rissalaten på et fad og top med ramsløg og chili.

Okonomiyaki
Vend æg, spidskål og ramsløg i dejen. Varm en pande godt op med rigeligt olie. Øs en god skefuld dej op på panden og steg pandekagerne gyldne og sprøde i 3-4 minutter på hver side. 

Fordel resten af hoisindressingen på de stegte okonomiyakier og kom evt. tynde streger mayonnaise rørt med lidt (ris)eddike på.

Servering
Servér de sprøde okonomiyakier med rissalat og spis med pinde.

-