Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling og linsesalat med feta og grillet grønt

Kylling og linsesalat med feta og grillet grønt

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose belugalinser
  • 1 aubergine (i skiver, ca. 1 cm)
  • 1 squash (i skiver, ca. 1 cm)
  • 1 pakke kyllingeoverlår u/ben
  • 1 fed hvidløg (revet)
  • 1 løg (i ultraslanke både)
  • ½ bakke rucola
  • ½ pakke feta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, salt, peber og eddike (fx hvidvinseddike)
  • dijonsennep

Sådan gør du

Køkkennoter: Jeg foreslår, at du bruger en grill til tilberedningen af kød og grønt. Har du ikke en grill, eller er vejret ikke grillvejr, kan du bruge en grillpande eller bare en almindelig stegepande over høj varme.

Du har en halv pakke feta tilovers. Den kan du evt. bruge i en af sommerens salater. Det kunne fx være i en rustik tomatsalat eller i en salat med melon, hvor den salte ost giver et skønt modspil til den søde frugt.

1. Sæt vand over til linser.

2. Skyl linserne i koldt vand, og kom dem i kogende vand, 1 del linser til 2 dele vand. Kog linserne i ca. 20 minutter, og smag til med salt.

3. Skyl og klargør grønt.

4. Drys aubergineskiverne med lidt salt, og lad dem trække kort. 

5. Dryp squashskiverne med olivenolie, og grill dem på en varm grill/grillpande, til de er flotte og farvede. 

6. Dup aubergineskiverne, og dryp dem med olivenolie. Grill dem på en varm grill/grillpande. 

7. Grill kyllingen i 7-9 minutter, eller til den er gennemstegt. Krydr med salt. 

8. Rør en dressing af 1-2 tsk. dijonsennep, lidt revet hvidløg, 2-3 spsk. eddike, 3-4 spsk. olivenolie, salt og peber. 

9. Afdryp linserne, og vend dem med dressing, løg og grillet grønt, og smag til med salt og peber. 

Servering
Vend forsigtigt rucola i linsesalaten, og anret den i dybe tallerkner. Top med brud af feta, og server straks med kylling til.

-