Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sumatra-karry og kokos med nye gulerødder og basmatiris

Sumatra-karry og kokos med nye gulerødder og basmatiris

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • 1 løg med top (finthakket løg, toppen snittet fint til topping)
  • 1/4 hvidløg med skaft (finthakket)
  • ½ bundt gulerødder (I tynde skrå skiver)
  • ½ blomkål (I mundrette buketter)
  • ½-1 brev sumatra-karrypasta (efter smag)
  • Resten af kokosmælken
  • 1/4 pose grønkål (ribbet og groft hakket)
  • ½ bakke koriander

Sådan gør du

Køkkennote: Sumatra-karry er en skøn, men rimelig stærk karry-pasta. Krydr gerne med let hånd, og tilsæt mere, når retten har simret lidt, og du har en fornemmelse af, hvor stærk den udvikler sig til at blive.

Til i morgen: Kog de sorte bønner til dag 4, mens du laver mad, eller når I spiser - så sparer du tid i morgen. Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre, 30-35 minutter. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 minutter. Opbevar dem i kogevandet på køl.

1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 5 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt inden servering.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne.

3. Varm en tykbundet gryde med lidt olie godt op. Tilsæt løg, hvidløg, gulerødder og blomkål, og steg det hele let gyldent og sprødmørt. 

4. Tilsæt sumatra-karry (pas på, det er spicy), og steg godt af.

5. Hæld 1 dl vand og kokosmælken på, og kog forsigtigt op. Lad retten småsimre, til saucen har en cremet konsistens og grøntsagerne er møre. 

6. Vend hakket grønkål i, kog op, og smag til med salt, peber og sumatra-karry.

Servering
Anret ris i bunden af store skåle, kom grønt i sumatra og kokos over, og top med koriander.

-