Blomkål i Bombay-karry og kokos med brune ris og cashewnødder
Opskrift
Ingredienser
-
1 portion kikærter (iblødsat dagen før. Gem halvdelen af de kogte til dag 4)
-
1 pose brune jasminris
-
2/3 blomkål
-
1½ løg
-
1 brev bombay-krydderiblanding
-
1 dåse kokosmælk
-
½ lime
-
½ chili
-
1 portion cashewnødder (ristede på dag 2)
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
Sådan gør du
Kikærter
Hæld vandet fra kikærterne og kom dem i en gryde med frisk vand. Kog kikærterne møre under låg i ca. 30 minutter. Kom salt i vandet og lad dem trække i 5-10 minutter.
Gem halvdelen af de kogte kikærter i kogevandet til dag 4.
Brune ris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over i 5 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter og smag til med salt inden servering.
Grøntsager
Skyl blomkål, afdryp og del den i grove buketter. Pil løg og hvidløg, og hak begge groft.
Bombay-karry
Varm en tykbundet gryde eller en wok op med olie. Steg blomkål og løg i 3-4 minutter. Tilføj hvidløg og karry (start med 2/3 brev, det er lidt spicy). Steg i et par minutter og tilføj kokosmælk, kikærter og evt. lidt af kogevandet. Kog igennem og smag til med limesaft, lidt finthakket chili, salt, sort peber og evt. ekstra karry.
Servering
Hak de ristede cashewnødder groft og vend halvdelen af dem i retten. Servér ris og blomkål i Bombay-karry i dybe tallerkner og drys med chili og resten af de ristede cashewnødder.