Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Blomkål i kokos med sennep og peberrod og pandestegte koteletter med pærer

Blomkål i kokos med sennep og peberrod og pandestegte koteletter med pærer

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

MaaltidsKassen med 2 måltider – uge 15 Sæt 1-1,5 l vand til blomkålen over at koge i en gryde med låg. Dup koteletterne med papir og drys dem med lidt salt. Skur kartoflerne og sæt dem over i kogende vand med 1 spsk salt (så vandet kun lige dækker kartoflerne). Læg låg på gryden og kog sagte i ca. 15 minutter, sluk for varmen og lad kartoflerne trække færdig i vandet. Pil yderbladene af blomkålen, kom det hele blomkål i det kogende vand og tilsæt 1 spsk salt. Kog blomkålen i ca. 5 minutter og lad den trække så færdig, som du ønsker. Lav imens en dressing – der river lidt – af kokosmælk, sennep, reven peberrod, salt og peber og lidt hakket persille. Sæt en pande over ilden med lidt olie og steg koteletterne gyldne, 4-5 minutter på begge sider. Snit pærerne i smalle både og kom dem med på panden de sidste par minutter og krydr med citronskal og saft, salt og peber samt lidt hakket persille. Afdryp blomkålen godt og kom på fad. Kom dressingen over og server med de stegte koteletter og pærerne.
-