Burger med krydret tomatsalsa og coleslaw
Opskrift
Ingredienser
-
½-1 batavia-salat (plukket i blade)
-
2 burgerbøffer
-
2 burgerboller
-
1 brev tomatrelish
-
1 bæger yoghurt
-
½ delt hvidkål (fintsnittet)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
sort peber
-
sukker
-
eddike (fx æbleeddike)
-
mayonnaise
Sådan gør du
Køkkennoter: Kålhovederne står store på marken for tiden, og af og til bliver det lige lovlig meget kål til en måltidskasse. Derfor får du i denne uge et udskåret stykke af et kålhoved, enten et kvart eller et halvt – brug så meget af det, som du synes passer, og gem resten til i morgen.
Har du mere tid, kan du vælge at sylte løget. Kog eddike og sukker i forholdet 1:1 op i en kasserolle, til sukkeret er smeltet. Pil og snit løget fint, og kom det i gryden. Kog op og lad løget trække i ca. 10 minutter.
1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Anret salatbladene på et fad, og anret løgskiverne i en lille skål.
3. Varm en pande op, og kom lidt olivenolie på. Steg bøfferne 3-4 minutter på hver side, til de er gennemstegte. Krydr med salt og peber undervejs.
4. Kom imens bollerne i ovnen, og varm dem 8 minutter.
5. Rør de friske tomattern sammen med tomatrelishen i en skål, og smag til med en smule lys eddike og salt.
6. Rør en dressing af yoghurten med presset hvidløg, 2 tsk. sukker, 1-2 spsk. eddike og lidt salt. Vend kålen, gulerødderne og forårsløget med dressingen.
Servering
Flæk bollerne, og smør dem fx med mayonnaise, hvis du har. Fyld dem med frisk salat, bøf, tomatsalsa og tynde skiver løg, og server straks med coleslaw.