Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Svinefilet med persille-flødesauce, asparges og broccoli

Svinefilet med persille-flødesauce, asparges og broccoli

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • Alle kartoflerne
  • 2 fed hvidløg (pillet)
  • 1 pakke svinefilet
  • 2 bægre fløde
  • ½ pose gulerødder (i stave)
  • 1 bundt asparges (den træede ende knækket af, resten delt i mindre stykker)
  • 1 broccoli (i buketter, stokken skrællet og i skiver)
  • 1 bundt bredbladet persille (plukket og hakket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør

Sådan gør du

Inden du går i gang: Sæt vand over til kartofler, gerne i en elkedel, og find 2 gryder, 1 pande med tilhørende låg samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem. 

1. Skyl kartoflerne, og pil hvidløgene.

2. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem møre i 10-12 min. Afdryp. 

3. Varm en pande med tilhørende låg op, tilsæt lidt olie eller evt. smør, og kom svinefileten og de hele hvidløgsfed ved. Brun kødet på alle sider, og krydr med salt og peber. Hæld fløden ved, og lad kødet simre under låg i ca. 8 min. Vend kødet en enkelt gang under tilberedningen.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og persillen som angivet i ingredienslisten. Kom gulerodsstavene i en skål.

5. Kom asparges og broccoli i en gryde, hæld 1-2 dl kogende vand ved, og damp grøntsagerne med låget på skrå i 4-5 min. Afdryp, og drys med lidt salt.

6. Tag kødet op af gryden, og læg det på et lille fad eller en tallerken. Rør persillen i flødesaucen, og kog op. Smag til med salt og peber.

Servering
Servér svinefilet med kogte kartofler, dampede grøntsager, persille-flødesauce og gulerodsstave.

-