Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Flankesteak med grillede grøntsager, belugalinser og chimichurri

Flankesteak med grillede grøntsager, belugalinser og chimichurri

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx rødvins- eller hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Har du ikke en grillpande, kan du sagtens stege grøntsagerne og kødet på en almindelig stegepande.

Inden du går i gang: Sæt vand over til linser, og tag kødet ud af køleskabet. Skyl grøntsagerne, chilien og persillen.

Belugalinser
1. Skyl linserne i koldt vand, og kog dem i usaltet vand i 15-20 min. Afdryp, og smag dem til med salt, mens de endnu er varme.

Grillet kød og grønt
2. Skær auberginen og squashene i aflange skiver, og skær peberfrugten i grove strimler. Drys auberginen med lidt salt, og vend squash og peberfrugt med lidt olivenolie.

3. Varm en grillpande godt op (se køkkennote), og grill squash og peberfrugt i 4-6 min., til det er mørt og lækkert. Drys med salt, og tag grøntsagerne af panden.

4. Vend den saltede aubergine med lidt olivenolie, og grill den på den varme grillpande i 5-6 min. Tag den af panden.

5. Gnid kødet med lidt olivenolie, og grill det på den varme grillpande i 3-5 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Skær kødet i tynde skiver lige inden servering.

Chimichurri
6. Pil hvidløget, og hak det fint. Hak chilien fint (kassér evt. frø og frøvægge, hvis du ikke vil have din dressing for stærk). Pluk persillen, og hak den fint. Vend hvidløg, chili og persille med ½ dl eddike og 1-2 spsk. olivenolie.

Servering
Anret linserne i dybe tallerkener, og top med grillede grøntsager og skiver af flankesteak. Top med chimichurri, og nyd.

-