Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt svinemedaljon med rosmarin, pasta og tomatsalsa

Stegt svinemedaljon med rosmarin, pasta og tomatsalsa

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder (i stave)
  • 1 aubergine (i tern)
  • 1 rødløg (i både)
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 bakke tomater (i små tern)
  • ½-1 kvist rosmarin (plukket og hakket groft)
  • 1 brev tomatrelish
  • 1 svinefilet
  • ½ pakke bigoli-pasta

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • tørret chili

Sådan gør du

Køkkennote: Bigoli er en lokal pastatype, som serveres på restauranter i Veneto, Italien. Den ligner en rustik spaghetti og serveres ofte til en kødsovs med and. I dag kan du nyde den i en lidt lettere udgave. Synes du det bliver for meget med en hel pakke, kan du koge det hele alligevel og gemme en rest på køl til næste dag.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Gulerødder, aubergine, rødløg, tomater

Håndfuld 3: Svinefilet

Håndfuld 4: Bigoli-pasta

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Hvidløg, rosmarin, tomatrelish, salt, peber, eddike, evt. tørret chili

1. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom gulerodsstavene i et glas eller en skål til servering. 

2. Opvarm en pande, tilsæt 2 spsk. olivenolie, og steg aubergineternene gyldne og møre, 5-6 min.

3. Tilsæt rødløget og hvidløget til panden, og steg i yderligere 3 min. 

4. Sæt imens vand over til pasta, fx i en elkedel, så det er klar når du skal bruge det.

5. Kom halvdelen af tomaterne, lidt rosmarin og ½ dl vand på panden, og lad det simre kort, 1-2 min. Smag til med salt, peber og evt. lidt tørret knust chili, hvis du har. Kom grøntsagerne i en skål.

6. Vend resten af tomatternene med tomatrelishen, lidt eddike og 1 spsk. olivenolie. Smag til med salt og peber.

7. Varm panden godt op igen. Skær kødet i to lige store medaljoner, og kom rosmarin på medaljonerne. Steg dem i 1-2 spsk. olie, 2-3 min på hver side ved høj varme. Krydr med salt og peber.

8. Sæt imens pastaen over i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den i ca 3 min., til den er al dente.

9. Dræn vandet fra pastaen, og vend den med 1 spsk. olivenolie og stegt aubergine, rødløg og tomat.

Servering
Anret pasta med aubergine og grønt i dybe tallerkener, og top med svinemedaljon og tomatsalsa. Spis gulerodsstave til.

-