Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt kylling med agurkesalat, bagte kartofler og peberfrugtsalat

Stegt kylling med agurkesalat, bagte kartofler og peberfrugtsalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 halv kylling
  • 3 bagekartofler (halveret)
  • 1-2 fed hvidløg (finthakket)
  • ½ agurk (i små tern)
  • ½-1 rød chili (finthakket)
  • 1 bæger kærnemælk
  • 1 rød peber (i strimler)
  • ½ pose gulerødder (i strimler)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennote: Skru evt. ovnen op på grillfunktion de sidste 5 minutter af kyllingens stegetid, så den bliver sprød og lækker. Kyllingen er færdigstegt, hvis kødsaften er klar, når du stikker en lille, skarp kniv ind i kødet.

Til +KØD-kunder: Der er både en halv kylling og et helt kyllingelår i kassen. Kom det hele i det ovnfaste fad, og følg ellers opskriften.

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

2. Kom kyllingen i et ovnfast fad, vend den med olivenolie, drys med salt og peber, og hæld ½-1 dl vand i bunden af fadet.

3. Sæt kyllingen i ovnen, og steg den i 55-60 minutter, til den er gylden og gennemstegt (se køkkennote).

4. Skyl og klargør bagekartoflerne og hvidløget som angivet i ingredienslisten. Rør hvidløget med 2-3 spsk. olivenolie, salt og peber.

5. Læg de halve bagekartofler med skærefladerne opad på en bageplade med bagepapir. Pensl skærefladerne med hvidløgsolien, og steg kartoflerne i ovnen i 35 minutter.

6. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

7. Vend agurk med salt, lidt eddike, et nip sukker, chili, lidt olivenolie og kærnemælk i en lille skål.  

8. Vend peberfrugt med gulerødder, eddike, olivenolie, salt og peber. Anret peberfrugtsalaten på et fad, og top med lidt ekstra chili.

Servering
Server den stegte kylling med agurkesalat, bagte kartofler og peberfrugtsalat med chili.

-