Kotelet i tomat-flødesauce og persille-ris med citron
Opskrift
Ingredienser
-
¼ pose hvide jasminris (50 g)
-
1 pakke nakkekoteletter
-
1 svinekotelet
-
2 spsk. fløde
-
½ citron (revet skal, halveret)
-
½-1 bundt persille (plukket og hakket)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Køkkennote: I denne uge får du både almindelige tomater og rebellion-tomater i din kasse. Rebellion-tomaterne er lidt "krøllede" omkring stilken, som man kender det fra bøftomater, og de er måske også lidt grønne i skindet, selv om de er helt modne. I dag skal du bruge de almindelige tomater.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Gulerødder, tomat, blomkål Håndfuld 3: Svinekotelet Håndfuld 4: Jasminris Fedt: Olivenolie, fløde Smagsgivere: Hvidløg, citron, persille, salt, peber |
1. Sæt vand over at ris, fx i en elkedel.
2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 1 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile ca. 5 min., og smag til med salt inden servering.
3. Skyl og klargør imens grøntsagerne, citronen og persillen som angivet i ingredienslisten.
4. Opvarm en pande, tilsæt 1 spsk. olie og hvidløgsfeddet, og brun koteletten 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber, og kom koteletten på en tallerken.
5. Kom yderligere ½-1 spsk. olie og gulerodsternene på panden, og steg gulerødderne i 3-4 min.
6. Kom den brunede kotelet, ½ dl vand, tomaterne og ca. 2 spsk. fløde ved, og lad det hele simre 4-5 min. Smag til med lidt citronsaft, salt og peber.
7. Vend imens de kogte ris med revet citronskal, rå blomkål og halvdelen af persillen, og krydr med salt og peber.
Servering
Anret persille-ris med blomkål og citron i en dyb tallerken, og kom kotelet og tomat-flødesauce ved. Drys med resten af persillen.