Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Lasagne med spinat, hvidløg, ost og grøn salat

Lasagne med spinat, hvidløg, ost og grøn salat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 grano de oro-løg (hakket groft)
  • 2-4 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 squash (i små tern)
  • 1 glas tomater med grøntsager
  • 1 pose spinat (skåret groft, den nederste røde rod evt. skåret fra)
  • ½-1 pakke friske lasagneplader
  • 1 pose revet gouda
  • 1 pose solsikkekerner
  • ½ romainesalat (plukket groft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Du skal sandsynligvis ikke bruge alle dine plader til lasagnen i dag – de resterende kan evt. bruges til lasagne en anden dag eller skæres i stykker og bruges som pasta.

Jeg kan godt lide at bruge forholdsvist meget hvidløg, når jeg laver lasagne – jeg synes, smagen er virkelig fin og aromatisk, når fadet har været i ovnen. Du får fire fed med til retten i dag, men du behøver selvfølgelig ikke at bruge dem alle.

HUSK
Til i morgen: Sæt de hvide bønner i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 3.

1. Tænd ovnen på 200 °C til lasagnen.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg løg, hvidløg og squash i 2-3 min., til løget er klart i farven.

4. Kom tomatsaucen og 2 dl vand i gryden, og kog saucen op. Lad den simre i 3-4 min.

5. Kom spinaten i saucen, og lad den simre i yderligere 1-2 min., til spinaten falder sammen. Smag til med salt og peber.

6. Fordel tomatsauce og lasagneplader i lag i et lille ovnfast fad. Begynd og afslut med tomatsauce, og drys revet gouda på toppen. Bag lasagnen i ovnen i 20-25 min.

7. Kom solsikkekernerne i et andet ovnfast fad, og rist dem i ovnen i 6-7 min., til de er gyldne.

8. Anret salatbladene på et fad, og drys med de ristede solsikkekerner. Dryp med 2-3 spsk. olie og 1-2 spsk. eddike, og krydr med salt og peber.

Servering
Anret den varme lasagne på tallerkener, og servér den grønne salat ved siden af.

Idékassen