Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Nudler med tamaridressing, spidskål, aubergine og agurk

Nudler med tamaridressing, spidskål, aubergine og agurk

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • ½ chili (i tynde ringe)
  • 1 agurk (i tern)
  • 1 aubergine (i tern a ca. 1½ cm)
  • 1 pakke fuldkornsnudler
  • 1 brev tamari
  • 1 lime (skallen revet fint, resten halveret)
  • 1 fed hvidløg (most eller presset)
  • ½ spidskål (i fine strimler)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx riseddike eller æbleeddike)
  • ristet sesamolie

Sådan gør du

Køkkennote: Både tamari- og sojasauce er et biprodukt fra misoproduktion, altså fermentering af sojabønner. Forskellen på de to saucer er bl.a., at tamari ofte er glutenfri (kan dog indeholde lidt hvede), og soja indeholder hvede. Smagen på de to saucer er også forskellig. Tamari har en dybere, rigere og mindre salt smag end den traditionelle sojasauce.

1. Skyl og klargør alle grøntsagerne og limefrugten som angivet i ingredienslisten. Kom chiliringe og agurketern på et lille fad eller i små skåle til servering.

2. Sæt vand over til nudler, fx i en elkedel.

3. Varm en pande godt op, tilsæt olivenolie, og steg aubergineternene i 4-5 min., til de er gyldne og møre. Smag til med salt.

4. Kom nudlerne i en gryde med kogende vand, og kog dem al dente, ca. 4 min. Afdryp derefter nudlerne.

5. Rør imens en dressing af tamari, limesaft og -skal, hvidløg og 2-3 spsk. olie (fx ristet sesamolie). Smag til med salt og evt. mere limesaft.

6. Knug kålen med 2-3 spsk. eddike, og smag til med salt.

7. Vend de afdryppede nudler med lidt af dressingen

Servering
Anret nudlerne i skåle, top med spidskål, aubergine, chili og agurk, og dryp med resten af tamaridressingen.

-