Omelet med shitakesvampe, spansk bacon og tomatsalat med oregano PLUS
Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Kvikkassen PLUS
Uge 1013 - Dag 1
Kartofler
Sæt vand over til kartofler (gerne i en elkedel). Skur kartoflerne og skær dem i tern. Kog kartoflerne i saltet vand i 5-10 minutter, til de er knapt møre. Dræn vandet fra. Gem lidt mere end halvdelen af kartoflerne til Dag 2.
Omelet
Skær bacon i tern og rist den gylden og sprød på en varm, tør pande. Tag den af panden og dryp af på køkkenrulle. Steg shitakesvampene på den varme baconpande med de kogte kartofler. Tag fyldet af varmen og krydr med salt.
Skyl spinaten og kassér de groveste stilke. Steg spinaten på den varme pande. Krydr med salt.
Pisk æggene med lidt salt og koldt vand. Steg to store omeletter og fyld dem med svampe, kartofler og spinat.
Tomatsalat
Halvér tomaterne og vend dem med olivenolie, plukket oregano og salt.
Servering
Anret omeletterne med tomatsalat og bacon på toppen og servér straks.