Bagte svampe med feta og quinoasalat med rødbede og cashew
Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
2 poser quinoa
-
2 løg
-
1 pakke fetaost
-
1 pose cashewnødder
-
Alle rødbeder
-
1 portion sorte bønner (iblødsatte dagen før - bruges på dag 3)
Tjek at du selv har
-
vegetabilsk olie
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
eddike
-
hvedemel
-
soja
Sådan gør du
HUSK: Kog de sorte bønner i frisk vand, ca. 30 minutter. Sluk for varmen, tilsæt salt og lad bønnerne trække i kogevandet til dagen efter. Opbevar på køl.
Svampe
Rens svampene og læg dem i et ovnfast fad med stokken opad. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Rør en marinade af løg, hvidløg, 4-5 spsk. eddike, evt. 2 spsk. soja og 3-4 spsk. olivenolie. Dryp marinaden over svampene. Smuldr fetaosten og fordel den i svampenes hulning. Bag svampene møre og osten gylden i ca. 15 minutter.
Quinoa
Kom quinoaen i en gryde, hæld 6 dl kogende vand ved og tilsæt lidt salt. Kog quinoaen under låg i 10 minutter og lad den trække i 5 minutter.
Cashewnødder
Kom nødderne i et lille fad. Vend dem med lidt olie og salt, og bag dem gyldne og sprøde i ovnen i 8 minutter.
Quinoasalat med rødbede og cashew
Skræl rødbederne og riv dem fint på et rivejern. Vend revne rødbeder og ristede cashewnødder i den varme quinoa. Smag til med lidt eddike, olivenolie, salt og peber.
Servering
Servér de stegte svampe med quinoa-rødbedesalat.