Ratatouille med aubergine, rosmarin, tomat og hakkebøf med frisk rucola
Opskrift
Ingredienser
-
1 amposta-roséløg (i brede både)
-
1 kvist rosmarin (plukket og finthakket)
-
1 pakke minihakkebøffer
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
-
eddike (fx æbleeddike)
Sådan gør du
Køkkennote: I dag skal du spise en udgave af den klassiske ratatouille. Ratatouille er en provencalsk ret – en stuvning af grøntsager med olivenolie, og altså ikke bare en (rigtig god) tegnefilm. Efter klassiske forskrifter er ratatouille lavet af tomater, løg, squash og aubergine, der sauteres i olivenolie, til det falder sammen til en cremet stuvning. Det er en dejlig ret, der er forsøgt lavet i mange udgaver, nogle bedre end andre. I dag skal du lave den i ovnen, hvilket også fungerer rigtig godt, men har du mere lyst til at lave den i en gryde, så gør det.
1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
2. Skyl og klargør grøntsagerne, rosmarinen og chilien som angivet i ingredienslisten.
3. Vend aubergine, squash, tomater og løg sammen med finthakket rosmarin og chili. Vend det hele med 3-4 spsk. olivenolie, 2 spsk. eddike, lidt havsalt og sort peber, og kom det i et ovnfast fad.
4. Bag grøntsagerne skønne og møre i ca. 20 minutters tid. Vend rundt i dem undervejs.
5. Når der er 7-8 minutter tilbage af grøntsagernes tilberedningstid: Varm en pande godt op, kom olie på, og steg bøfferne ved høj varme i 2-3 minutter på hver side. Krydr dem godt med havsalt og sort peber.
Servering
Nyd straks de saftige hakkebøffer med lune, aromatiske grøntsager til, og kom frisk rucola henover.