Røget makrel med sprød salat, kartofler, æg og grønne bønner
Opskrift
Ingredienser
-
2 æg
-
½ salatløg
-
½ batavia salathoved
-
½ spidskål
-
½ citron
-
1-2 fed hvidløg
-
1 røget makrel (300-400 g)
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
sennep
Sådan gør du
Kartofler
Skur kartoflerne og kom dem i kogende vand, der lige dækker. Tilsæt salt og kog dem under låg i ca. 15 minutter. Sluk for varmen og lad dem trække færdig i vandet. Afkøl i koldt vand og skær dem i skiver.
Æg
Kom æggene i kogende vand og kog dem smilende i 5 minutter. Afkøl, pil og del dem i halve.
Grøntsager
Skyl grøntsagerne og afdryp. Pil løget, skræl agurken og nip bønnerne. Snit spidskål og salat i strimler og læg det på et fad. Flæk agurken på langs og skær den i skiver. Snit løg i små tern. Damp bønnerne i lidt kogende saltet vand, ca. 2 minutter. Afkøl dem i koldt vand.
Dressing
Rør en dressing af reven citronskal, citronsaft, sennep, salt, peber og presset hvidløg. Pisk 2 tsk. olivenolie i og smag til.
Makrel
Fjern hoved, hale og skind fra makrellen. Tag kødet af benet og pluk det i store stykker.
Servering
Vend de snittede grøntsager, kogte kartofler og dampede bønner med salat og dressing. Top med røget makrel og smilende æg og servér.