Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt torskefisk og spinat-risotto med mascarpone

Stegt torskefisk og spinat-risotto med mascarpone

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • bouillon

Sådan gør du

Køkkennote: Det er en fordel at lave en risotto i en sauterpande eller en anden dyb pande. Rør ikke for meget i din risotto, men hav præcis nok væske til, at den kan snurres let rundt i panden. Vurdér desuden mængden af væde. Risottorisene skal være møre men med en smule bid. Og en risotto er klart bedst, når den er let flydende – efter min mening.

1. Sæt vand over til risotto, gerne i en elkedel.

2. Pil løg og hvidløg. Hak løget fint, og skær hvidløget i tynde skiver.

3. Sautér løg, hvidløg og risottoris i en gavmild sjat olivenolie i en sauterpande eller en dyb pande – de skal ikke tage farve, men mørne let, 3-5 min.

4. Opløs evt. 1 bouillonterning i ca. 1,6-1,8 l kogende vand, og tilsæt bouillonen til risottorisene lidt ad gangen. Lad risottoen simre i 20-25 min., til risene er al dente. Rør forsigtigt rundt undervejs (se køkkennote).

5. Skyl og klargør imens citron, spinat, salat, tomat og agurk som angivet i ingredienslisten. Kom citronbådene i en skål til servering.

6. Vend salaten sammen med agurk, tomat, olivenolie, salt og peber i en salatskål.

7. Varm en anden pande op, tilsæt lidt olie, og steg fisken på skindsiden i 3-4 min. – tryk fisken let flad mod panden, så skindet bliver sprødt over det hele. Når fisken er næsten færdig, tag da panden af varmen, vend fisken, og steg den færdig på eftervarmen i 1-2 min. Krydr med salt.

8. Tilsæt spinaten til risottoen, og lad den kort falde sammen i 1 minuts tid. Vend mascarponen i lige inden servering, og smag til med salt, peber og lidt revet citronskal.

Servering
Anret risottoen i dybe tallerkener, top med stegt torskefisk, og servér salat og citronbåde til.

-