Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grillet aubergine, squash og peberfrugt med kikærter og fladbrød

Grillet aubergine, squash og peberfrugt med kikærter og fladbrød

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bundt bredbladet persille (hakket groft)
  • 1 aubergine (i skiver a 1 cm)
  • 1 squash (i skiver a 1 cm)
  • 1 rød lamuyo-peber (i strimler)
  • 1 pose mandler
  • 1 portion kogte kikærter (kogt på dag 4)
  • 1 pakke pitabrød
  • 1 brev za'atar
  • 1 meyer-citron (revet skal, resten halveret til at presse)
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennoter: Hvis du har en god grillfunktion på din ovn, kan du også lægge aubergine, squash og peberfrugt på en bageplade og grille det hele mørt i ovnen, 8-10 min.

Meyer-citroner ligner til forveksling almindelige citroner og kan også i høj grad bruges på samme måde, men som en slags 'luksus'-citron. De har syren, men har også en smule sødme, der gør, at de kan en hel masse andre ting end hverdagscitronen. Skallen er endnu mere aromatisk, og saften har en lille ekstra kant af mandarinsmag, som gør den virkelig interessant. 


1. Skyl og klargør grøntsagerne, persillen og citronen som angivet i ingredienslisten. Kom persillen i en skål til servering.

2. Varm en grillpande op, og grill aubergine, squash og peberfrugt – én pandefuld ad gangen. Auberginen skal have 2-3 min. per side, og squashen og peberfrugten skal have 1-2 min. per side, til de er gyldne og møre (se køkkennote).

3. Rist imens mandlerne gyldne på en tør pande. Køl dem af, hak dem groft, og kom dem i en skål.

4. Afdryp de kogte kikærter.

5. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg kikærterne ved middel varme i 5-6 min., til de er sprøde. Vend de stegte kikærter med de grillede grøntsager på et fad, og tør panden af.

6. Varm panden op en sidste gang, tilsæt lidt ny olie, og steg pitabrødene gyldne og sprøde, 2-3 min. på hver side. Krydr med lidt za'atar-krydderi.

7. Krydr imens kikærter og grillede grøntsager med citronskal og -saft samt salt, peber og evt. resten af za'atar-krydderiet.

Servering
Top kikærter og grøntsager med mandler, persille og yoghurt, og spis krydrede fladbrød til.

-