Bønnenudler, kål, squash og tamari-dressing
Opskrift
Ingredienser
Tjek at du selv har
-
vegetabilsk olie
-
havsalt og peber
-
jordnødder
Sådan gør du
Grøntsager
Pil løget og hvidløgsfeddene og snit begge dele i tynde skiver. Skyl grøntsagerne og skur gulerødderne. Skær gulerødderne og squashen i tynde skrå skiver og snit spidskålen fint. Nip bønnerne og snit dem i 1 cm skrå skiver. Hak ingefæren og chilien fint.
Tamari-dressing Smag tamarien til med limesaft og ca. halvdelen af ingefæren, hvidløget og chilien.
Bønnenudler
Kom nudlerne i spilkogende, saltet vand og kog dem al dente, 5-6 minutter. Skyl dem i koldt vand og afdryp dem i en sigte.
Wok
Varm imens en wok op med lidt olie. Lynsteg rødløg, gulerødder og bønner i et par minutter. Tilsæt spidskål og squash, steg endnu et par minutter og drys resten af hvidløget, ingefæren og chilien over. Lad det stege lidt, tilføj bønnenudlerne og vend hurtigt rundt. Hæld tamari-limedressingen over og smag til.
Servering
Servér nudlerne i dybe tallerkener, drys evt. med hakkede jordnødder og spis med pinde.