Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grøntsags-moussaka med gedeost og aubergine

Grøntsags-moussaka med gedeost og aubergine

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • polenta

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader og sæt vand over at koge i en elkedel.

Auberginer
Skyl auberginerne, skær dem i skiver på 1 cm og drys dem med lidt salt. Lad dem dryppe af i en sigte.

Tomatsauce
Skur gulerødderne og riv dem på et rivejern. Skyl chilien og hak den fint. Sautér gulerødderne i en dyb pande, eller en gryde, med lidt olie, til de er klare og let møre. Kom tomatsauce, 1 dl vand og rosmarin på, og lad saucen småsimre i 5-10 minutter. Smag til med chili, salt og peber.

Kartofler
Skur imens kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Kom kartoffelskiverne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Kom lidt salt i vandet og lad dem trække i 5-7 minutter.

Grillede auberginer
Tør salt og vand af auberginerne, pensl dem med olivenolie og steg dem gyldne og møre på en (grill)pande. 

Moussaka
Smør et ovnfast fad med lidt olie og læg lagvis tomatsauce, kartoffelskiver, stegte auberginer og lidt gedeost. Afslut med kartoffelskiver, drys med gedeost og top evt. med lidt polenta. Sæt fadet i ovnen og bag moussakaen tæt, gylden og gennembagt (ca. 30 minutter).

Salat
Skyl imens grønkål, cherrytomater og agurk. Hak grønkålen fint, og skær cherrytomaterne og agurken i tern.  Vend det sammen i en skål og krydr med citronsaft, salt, peber og olivenolie. Anret salaten på et fad.

Servering
Servér den varme moussaka med grøn salat til. 

-