Linsedeller i kålwraps med yoghurtdressing
Opskrift
Ingredienser
-
1 portion røde linser (udblødt)
-
½-1 brev bombay-krydderiblanding (start med ½ brev, og juster evt. op)
-
1 bakke cocktailtomater (i kvarte)
-
2 bægre yoghurt naturel
Tjek at du selv har
-
vegetabilsk olie
-
Havsalt og sort peber
Sådan gør du
Skyl og klargør grøntsagerne, efterhånden som de skal anvendes i opskriften.
1. Hæld vandet fra linserne, og afdryp dem. Tag 3 spsk. hele linser fra til senere.
2. Kom resten af linserne i en køkkenmaskine eller blender, og blend dem til en jævn masse.
3. Vend linsemassen med hele linser, bombay-krydderi, ingefær, chili, 2 fed hvidløg, halvdelen af de finthakkede løg, reven squash, hakkede korianderstilke, salt og sort peber.
4. Anret de hele kålblade på et fad. Anret snittet kål, tomater, agurketern og resten af det finthakkede løg ved siden af kålbladene.
5. Smag yoghurten til med hakkede korianderblade, presset hvidløg, salt og peber.
6. Varm 1-2 dl vegetabilsk olie op i en jerngryde/pande eller en stor stegepande.
7. Form linsefarsen til små kugler (på størrrelse med golfbolde), og flad dem lidt ud med håndfladen, så de er lidt tykkere på midten.
8. Steg linsedellerne i den varme olie, til de er gyldne og sprøde, ca. 5 minutter. Afdryp dem på fedtsugende papir.
Servering
Server sprøde linsedeller og yoghurtdressing i skåle sammen med kålblade og grønt på fad.
Fyld et kålblad med linsedeller, grønt og dressing ved bordet, spis med fingrene og nyd!
HUSK: Kog borlottibønnerne i dag, evt. mens I spiser. Kog dem i 35-45 minutter i frisk, usaltet vand. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 minutter. Opbevar dem på køl i kogevandet til i morgen.