Blomkål i korma-karry med ris og spicy salat
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose brune jasminris
-
1 blomkål
-
1 bakke cherry-blommetomater
-
2 løg
-
2 breve korma-karrypasta
-
1 dåse kokosmælk
-
½ pose jordnødder (ristet på dag 2)
Tjek at du selv har
-
oliven- eller kokosolie
-
Havsalt og sort peber
Sådan gør du
Brune ris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over at koge i 1 liter vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad dem hvile i 5 minutter og smag til med salt inden servering.
Grøntsager
Skur de søde kartofler og gulerødderne og skyl blomkålen og cherrytomaterne. Del blomkålen i blomst og stok. Skær stokken i små tern og del blomsten i små buketter. Skær de søde kartofler og gulerødderne i tern à 2x2 cm. Pil løg og hvidløg, og hak begge groft. Skær cherrytomaterne i halve eller kvarte og kom dem i en skål.
Korma
Varm en tykbundet gryde eller wok op med lidt oliven- eller kokosolie. Steg blomkål, søde kartofler og gulerødder i 5-7 minutter, til de er let gyldne. Tilføj hvidløg og løg, og steg endnu et par minutter. Kom kormapasta i, vend godt rundt og tilføj cherrytomater, 1-2 dl vand samt kokosmælk. Kog igennem og smag til med salt og sort peber.
Servering
Servér blomkål i korma med ris i dybe tallerkner, drys med ristede, hakkede jordnødder og top med tomater og brøndkarse.