Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Forårsruller og nudelsalat med tamaridressing

Forårsruller og nudelsalat med tamaridressing

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olie
  • mel
  • havsalt og sort peber
  • ristet sesamolie

Sådan gør du

Tænd evt. ovnen på 200 grader, hvis du vil ovnstege dine forårsruller.

Grøntsager
Skyl, skur og afdryp alle grøntsagerne. Pil løg og hvidløg.

Snit løg, 2-3 fed hvidløg og chili i fine skiver. Skær gulerødderne i tændstiktynde stave, og snit spidskålen meget fint. Kom halvdelen af spidskålen og gulerødderne i en skål, og stil til side til salat. Skær peberfrugten i små tern eller tændstiktynde stave. Rens svampene, og skær dem i små tern. 

Sæt vand over til nudler.

Forårsruller
Sauter løg, hvidløg, svampe, peberfrugt og resten af gulerødderne og kålen i en stor pande i lidt olie. Smag til med chili, lidt citronsaft, salt og peber. Afdryp fyldet godt. 

Rør 2 spsk. mel og 2 spsk. vand sammen til melklister.

Fyld og rul forårsrullerne (se tippet på første side), og luk dem med melklister. Steg rullerne i olie på en varm pande, eller pensl dem med lidt olie, og bag dem i ovnen.      

Nudelsalat
Kom nudlerne i spilkogende vand med salt. Sluk for varmen, og lad dem trække, under låg i 4 minutter. Rør i nudlerne, så de ikke klistre sammen. Afdryp nudlerne i en sigte, og afkøl let.

Snit ræddiken i tændstiktynde stave. Vend nudler og ræddike i skålen med spidskål og gulerødder. 

Dressing
Rør en dressing af citronsaft, 1 presset
 fed hvidløg, tamari og lidt olie, gerne sesamolie.

Vend dressingen i salaten, og smag til. Anret nudelsalaten på et fad, og top med chiliringe og klippet karse.

Servering
Server nudelsalaten med sprøde forårsruller på siden.

HUSK: Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre, 30-35 minutter. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 minutter. Opbevar dem i kogevandet på køl til dagen efter.


-