Kikærter, broccoli og gulerødder i za'atar med pocherede æg
Opskrift
Ingredienser
-
1 karton kogte kikærter
-
4 æg
-
1 broccoli (i mindre buketter, stokken skrællet og i tern)
-
1 brev za'atar
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
-
eddike (fx æbleeddike)
Sådan gør du
Køkkennote: Hvis du har tid og lyst til at pochere æg, så er det virkelig dejligt til retten her – og slet ikke så svært, som det måske lyder:
Sæt vand over i en gryde, og kom rigeligt salt og lidt eddike i (det skal ikke koge, blot være lige under kogepunktet). Slå imens 4 æg ud i en skål. Pisk i det varme vand i gryden, så du laver en lille 'hvirvelstrøm'. Hæld forsigtigt æggene ned i midten af hvirvelstrømmen, og lad dem ligge i det knapt kogende vand i ca. 3 minutter. Tag dem op med en hulske, afdryp dem på et klæde, og trim den overskydende hvide fra. Har du travlt, eller føler du bare ikke for at pochere æg, kan du koge dem smilende (ca. 5 minutter) i stedet.
1. Skyl og klargør alle grøntsagerne, limefrugten, oreganoen og chilien som angivet i ingredienslisten. Kom limebådene i en lille skål til servering.
2. Sigt vandet fra kikærterne, men gem en smule af vandet i en kop eller en skål.
3. Sæt vand over til æg, fx i en elkedel.
4. Varm en rummelig, bredbundet gryde op, kom lidt olivenolie i, og steg hvidløget, kikærterne og gulerødderne gyldne, seje og sprøde ved middel varme i ca. 15 minutter, næsten uden omrøring.
5. Pocher æggene i en gryde letsaltet vand, eller kog dem smilende (se køkkennote).
6. Tilsæt broccolien til gryden med kikærter og gulerødder, og steg det sprødmørt, 4-5 minutter yderligere.
7. Vend spinaten med kikærterne, og lad spinaten stege med ganske kort, til den falder let sammen.
8. Kom lidt af kogevandet fra kikærterne i gryden med grøntsagerne, og vend rundt. Krydr den varme salat med salt, za'atar, chili, frisk oregano og et par dråber eddike.
Servering
Nyd den varme kikærte-gulerodssalat sammen med pocherede æg, og dryp limesaft henover.