Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Mørt oksekød i tomatsauce med conchiglioni-pasta og champignoner

Mørt oksekød i tomatsauce med conchiglioni-pasta og champignoner

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke oksetykkam sous vide
  • 2 kartoner kogte kidneybønner
  • 2 rødløg (i tynde både)
  • 3-4 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 2 squash (i mindre tern)
  • ½-1 bundt oregano (plukket)
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 pose conchiglioni-pasta
  • 1 bakke brune champignoner (i skiver)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • eddike (fx balsamico)

Sådan gør du

Køkkennote: Der er plads til lidt mere fedt i retten. Servér evt. lidt revet parmesan eller en spiseskefuld creme fraiche til, hvis du har.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Rødløg, squash, brune champignoner

Håndfuld 3: Oksetykkam sous vide, kidneybønner

Håndfuld 4: Conchiglioni-pasta

Fedt: Olivenolie, smør

Smagsgivere: Hvidløg, oregano, tomatpuré, salt, peber, eddike

1. Skyl og klargør grøntsagerne og oreganoen som angivet i ingredienslisten.

2. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel.

3. Hæld bouillonen, der er ved kødet, i et bæger eller en kop, og skær kødet i små tern. Afdryp kidneybønnerne i en sigte.

4. Opvarm en rummelig gryde med 2 spsk. olivenolie og 1 spsk. smør, og steg rødløget gyldent og mørt, ca. 4 min. Tilsæt halvdelen af hvidløget det sidste minut af stegetiden.

5. Kom kødet og bouillonen herfra samt squashen, lidt oregano, et 1 stor spsk. tomatpuré og 2-2½ dl vand i gryden, og kog op. Lad det hele simre under låg i 8-10 min.

6. Sæt samtidig pastaen over i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 min.

7. Opvarm en pande, tilsæt 2 spsk. olie, og steg champignonerne gyldne, ca. 4 min. Tilsæt resten af hvidløget og oreganoen det sidste minut af stegetiden, og krydr med salt, peber og et par dråber god eddike, fx balsamico.

8. Vend kidneybønnerne i gryden med kød og grønt, og varm det hele igennem i yderligere 2-4 min. Krydr med salt og peber.

9. Dræn vandet fra pastaen (men lad en smule af det hænge ved), og vend pastaen med 2 spsk. olivenolie.

Servering
Anret pasta i dybe tallerkener, og øs mørt oksekød med bønner og grønt i tomatsauce over. Top med hvidløgsstegte champignoner, og servér.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her