Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Beluga-linsesalat med rødbeder, stegt spidskål og smilende æg

Beluga-linsesalat med rødbeder, stegt spidskål og smilende æg

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • eddike

Sådan gør du

Sæt vand over at koge i din elkedel.

Rødbeder
Skyl rødbederne og kog dem (hele med skræl) møre i en gryde med låg i ca. 30 minutter.

Belugalinser
Skyl linserne i koldt vand og kom dem i kogende vand med salt (1 del linser til 2 dele vand). Kog dem møre i ca. 20 minutter. 

Dressing til linser
Pil hvidløg og rør en dressing af 3-4 spsk. eddike, 
4-5 spsk. olivenolie, presset hvidløg, salt og peber.

Tahindressing
Kom tahin i en lille skål og rør med creme fraiche - gerne lidt ad gangen, så er det lettere at røre ud. Smag til med lidt eddike, salt og peber.

Spidskål og løg
Skyl spidskålen og pil løgene. Skær løgene i smalle både og spidskålen i 2 store både.

Sæt en pande over blusset med lidt olivenolie og steg løgbådene klare, let brune og møre. Tag dem af panden, kom ny olie på og steg spidskålen sprødmør og gylden på alle sider, ca. 10 minutter i alt. Krydr godt med salt og sort peber.

Æg
Kom æggene i en gryde med kogende vand og kog dem smilende i 5 minutter. Afkøl og pil.

Linsesalat
Afkøl de kogte rødbeder i koldt vand. Smut skrællen af dem og skær dem i tern eller stave. Skyl fennikel og ramsløg. Skær fenniklen i papirtynde skiver, gerne på et mandolinjern, og snit ramsløg fint. Vend rødbederne med lune linser, hvidløgsdressing, bløde løg, fennikel og strimlet ramsløg. Smag til.

Servering
Anret den lune beluga-linsesalat på et fad, top med halve, smilende æg og servér med stegt spidskål med tahindressing.

-