Samosaer med søde kartofler og grøn mungbønnesalat med clementiner
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose mungbønner
-
Alle de søde kartofler
-
2 agurker
-
1 pose boghvedekerner
-
½-1 brev madraskarry
-
2 poser ærter
-
2 bægre græsk-inspireret yoghurt
-
1 pakke samosadej
-
2 clementiner
-
½ lime
Tjek at du selv har
-
olivenolie eller kokosolie
-
havsalt
-
sort peber
Sådan gør du
Køkkennote: I stedet for at pandestege dine samosaer, kan du vælge at pensle dem med olie og bage dem i ovnen i 10-12 min. ved 200 °C . På den måde bliver de lidt mindre fedtede, men de bliver også lidt mindre sprøde i bunden.
Inden du går i gang: Sæt vand over til mungbønner, og skyl grøntsager, mynte og clementiner.
Samosafyld og raita
1. Skyl mungbønnerne i koldt vand, og kog dem møre i ca. 20 min. Smag til med salt.
2. Skræl de søde kartofler, og skær dem i små tern. Hak hvidløget fint. Skær den ene agurk og gulerødderne i stave. Anret gulerods- og agurkestave på et fad.
3. Rist boghvedekernerne gyldne på en tør, varm pande. Kom kernerne i en skål, og tør panden af.
4. Varm panden op, og steg de søde kartofler gyldne i olie ved middel varme, 3-4 min. Tilsæt hvidløg og karry efter smag, og steg i 3-4 min., til kartoflerne er helt møre. Tilsæt ærter, og steg i ca. 1 min. Krydr med salt og peber.
5. Pluk imens mynten, og hak den groft. Riv den anden agurk groft, og vend mynte og agurk med yoghurt. Smag til med salt.
Samosaer og mungbønnesalat
6. Fordel grøntsagsfyldet på samosadejene (gem overskydende fyld til salaten), og fold samosaerne – se tip på forsiden. Steg samosaerne sprøde i olie ved middel varme, 3-4 min. på hver side.
7. Pil imens clementinerne, og del hver filet i 2-3 stykker. Vend clementinerne med mungbønnerne og overskydende grøntsagsfyld, krydr med salt og peber, og top med boghvedekerner. Skær limefrugten i både.
Servering
Nyd de varme samosaer med agurkeraita og lun mungbønnesalat. Dryp med limesaft, og spis snackgrønt til.